Vores kunder
Vores kunder repræsenterer primært virksomheder inden for produktion af foder til fjerkræsindustrien eller til hobbyfugle. I de senere år har vi fået en ny voksende kundegruppe, som anvender muslingeskaller til biologisk luftrensningen og vandrensning – et yderst spændende segment, hvor DanShells blandt andet har været inddraget i et innovativt forskningsprojekt under Aarhus Universitet på Institut for Agroøkologi.
Senest har vi indgået et samarbejde med Fredsø Logistik omkring muslingeskaller, der bruges til dekoration i park- og haveanlæg samt som strømateriale på is- og sneglatte veje og stier.
Vi gør en dyd ud af at kende vores kunder. Derfor får du præcis det produkt, du skal bruge, når du handler hos os.
Administrerende direktør Arne Poulsen, BBK bio airclean A/S udtaler:
”Vi arbejder med naturens præmisser, i alt det vi foretager os, så det betyder meget for os, at muslingeskallerne er økologiske.”
”Et revnet æg får landmanden ikke noget for. Skal han levere 1. klasses æg, er der brug for at hønsene har adgang til knuste muslingeskaller.”
– Salgschef Svend Erik Olesen ved Hedegaard Agro.